Brønderslev Kommunes Fritidspriser blev uddelt på Nordjyllands Idrætshøjskole torsdag aften i allerbedste Hollywood og Oscar stil. De godt 200 tilskuere i salen så de nominerede blive præsenteret med en kort video, inden de kom på scenen og alle de heldige vindere fik overrakt en check på 2.500,-kr samt en lille metal-bold statuette, lavet af kunstneren Klaus Jensen.
Man uddelte også Radio 101,2 FM´s 3 stk Idrætspriser, der blev offentliggjort live i radioen nytårsaftens dag, aftenens sidste pris var en ny pris, “Hall Of Fame”, et ord som aftenens ellers udmærkede konferencier, Flemming Johnsen, havde lidt besvær med.
Det er en ny pris der hædrer en persons engagement i foreningslivet gennem mange år og helt fortjent blev det BI Håndbolds legendariske leder, Frede Aagaard der modtog den allerførste i rækken, sammen med skulpturen af Klaus Jensen, fulgte også en check på hele 10.000kr fra Spar Nord.
Vinderne af de øvrige kategorier var:
Prisen for den særlige præstation: Sofie Røjkjær Kjøbsted fra Brønderslev Badminton Club
Nordjyske Mediers Kammeratskabspris gik til: Nicolai Bisgaard fra PSI Serritslev.
Ungleder Prisen: Sidsel Trige – Esbensen fra FDF Dronninglund.
Radio 101,2FM priserne for:
Årets Idrætsleder: Jens Nordmark fra Brønderslev Nerf Club
Årets Klub: Brønderslev Bowling Klub – BBKL
Årets Sportsnavn under 25 år: Mohammed Malek Masoud fra Brønderslev Bokseklub.
Ildsjæleprisen i Brønderslev Kommune: Louise Sten fra Aaså Boldklub.
DGI Ungleder Prisen gik til Mathilde Rugbjerg fra Dronninglund Gymnastikforening
Årets Forening i Brønderslev Kommune blev Øster Brønderslev Idrætsforening – ØBI.
I pauserne mellem uddelingerne var der forskellig underholdning, bl.a underholdt Signe Kongsgaard og Fredrik Løth fra Kulturskolen med et par musiknumre, senere på aftenen viste spejderne fra DDS Brønderslev, hvem der hurtigst kunne rejse et 3 mastet tårn i salen, her var det pigespejdere mod drengespejderne og pigerne vandt..