Trænere og ledere i ØBI var alle overbeviste om at det ville blive en hård sæson start i Serie 3 – Pulje 25, men holdets spillere havde alligevel en ubændig tro på at de ville vinde som sædvanligt. Nu efter tre kampe, har de vundet en, tabt en og spillet en kamp uafgjort, hvilket viser at svært, det bliver det!
Aftenens vindrige kamp på Arena Brønderslev El-Teknik A/S, resulterede i holdets første nederlag i 17 seriekampe, det selvom at ØBI kom i front med 1-0 ved Peter Stavad efter bare 7 minutters spil. Klokkerholm udligner til 1-1 ved Daniel Pedersen efter 25 minutter, efter ØBI misbruger store chancer for yderlige scoringer.
1-1 er pausestillingen og kort tid inde i anden halvleg kommer Klokkerholm foran 1-2 ved Peter Højer Jensen efter fejl i ØBI forsvaret og kun 3 minutter senere bliver det 1-3, atter efter koks i forsvaret hos værterne fra ØBI, her var det Silas Knudsen der satte bolden bag ØBI Keeper Oscar Fuglsang. ØBIs spillere gived dog aldrig op og fortsætter presset mod Klokkerholms mål og i det 81 minut, reducerer Olegsandr Baranov til kampens slutresultat 2-3.
Træner Michael Jensen udtalte efter kampen til Brønderslev Avis:
– at desværre misser vi flere store chancer i første halvleg og taber dermed chancen for at snøre kampen til overfor et velspillende, letfodet Klokkerholm hold.
– Vore unge spillere viser masser af mandsmod og kampvilje, nede med 1-3 fortsætter de med at kæmpe om boldene. Ingen giver op og vi får os kæmpet op på 2-3, men kan desværre ikke få udlignet.
– Så realiteten er at vi taber vores første seriekamp i 17 kampe, noget jeg har lært af og jeg håber også at spillerne har taget oplevelsen til sig og lært at vi er ikke usårlige og så må vi starte om igen i næste uge om kl. 18.30 om tirsdagen, hvor Sulsted inviterer til kamp på Sulsted Stadion, slutter Michael Jensen, træner ØBI Fodbold.