fredag 20. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Nye retningslinjer for køreundervisning skal minimere smitte

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Fra i dag kan landets køreundervisere igen åbne dørene for nye elever. Det sker som led i den gradvise genåbning af samfundet. Men det vil være med et nyt sæt retningslinjer, der skal begrænse smittespredning.

Regeringen åbner nu op for, at der atter kan gennemføres køreundervisning i skolevogne. Som led i den gradvise åbning af de liberale erhverv, vil landets kørelærere fra i dag kunne sende sine første elever ud på vejene. Praktisk køreundervisning har, som mange andre erhvervsaktiviteter med tæt fysisk kontakt, været lukket ned under coronakrisen, men som led i regeringens aftale med et bredt flertal af Folketingets partier 16. april, blev det besluttet, at også praktisk køreundervisning kan sættes i gang.

–    Jeg er meget tilfreds med, at køreundervisningen nu bliver genoptaget. Jeg ved, det har utrolig stor betydning for landets kørelærere, men jeg glæder mig da også over, at de kommende bilister, der bare venter på at sætte sig bag rattet, nu endelig kan få den nødvendige undervisning. Det er samtidig klart, at køreundervisningen ikke bare kan gennemføres som før coronavirus ramte Danmark. Men jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi med de rette sundhedsfaglige retningslinjer kan sikre en forsvarlig køreundervisning, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Til disse retningslinjer hører blandt andet, at der for praktisk køreundervisning ikke bør være mere end én elev og én kørelærer per skolevogn. Det skal endvidere sikres, at alle kørelærere og elever overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, herunder at håndsprit skal være tilgængelig for både underviser og elev.

En væsentligt forudsætning for åbningen af de liberale serviceerhverv er, at arbejdspladserne indrettes på en sådan måde, at risikoen for smittespredning minimeres. Dette er særligt relevant i en række liberale serviceerhverv, hvor der i en normalsituation ikke kan være den anbefalede afstand mellem udbyder og kunde som følge af ydelsens karakter.

For landets køreundervisere betyder det, at der bør ske en grundig rengøring af de anvendte køretøjer, herunder køretøjer på lukkede pladser, før et køretøj overdrages til en anden underviser eller elev. Køreunderviseren bør sikre grundig rengøring af fælles kontaktpunkter, og lave en plan for rengøring og desinfektion (efter en konkret vurdering) af kontaktpunkter.

–    Regeringen tager nu de første skridt til en genåbning af Danmark. Det er glædeligt. Men det er helt afgørende, at vi i den kommende tid ikke glemmer at tage de forholdsregler, der er nødvendige for at begrænse smittespredningen. Vi må alle gøre vores bedste for at minimere smitterisikoen – samtidig med at vi sætter gang i samfundsøkonomien, siger Benny Engelbrecht. 

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

AAU – Forskningsprojekt skal finde optimal iltbehandling til COVID19-patienter

Næste indlæg

Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark begæret konkurs

Næste indlæg
Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark begæret konkurs

Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark begæret konkurs

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.