Rygterne har gået i Brønderslev, om ejendommen Ny Thorup Fiskepark var købt eller solgt, her forklarer Forpagter Jacob Frejlev omkring forholdene lige pt.
– Det er rigtigt at rygterne har kørt omkring salg af Fiskeparken og ejendommen, Der har været meget snak omkring Fiskeparkens situation og fremtid og den ene lystfisker historie har været bedre end den anden, griner Jacob.
– Det er helt korrekt, at ejedommen og dermed også Fiskeparken er sat til salg, men derudover er alt faktisk ved det gamle i Ny Thorup Fiskepark udtaler Jacob Frejlev og fortsætter: – Vi har dags dato lavet en ny forpagtnings-aftale, der indebærer, at vi som minimum driver Fiskeparken videre indtil et eventuelt salg er klart.
Men indtil da, så sætter vi samme mængde fisk ud som vi altid har gjort, vi klipper græs og buske, hyggesnakker med kunderne og brænder stadig for at folk skal få nogle gode fiske oplevelser med hjem fra Ny Thorup Fiskepark. Jacob Frejlev slutter med, -Vi glæder os til en god sommer sammen med vores kunder!
Knæk og bræk til alle.