En ny aktør er trådt ind på markedet for HR- og ledelsesrådgivning. Med lanceringen af PeopleMindZ får danske virksomheder adgang til en samarbejdspartner, der tilbyder både interim-løsninger, strategisk rådgivning og forandringsledelse.

Bag virksomheden står de to erfarne profiler Thomas Bundgaard og Mette Larsen. Begge har mange års erfaring fra HR- og ledelsesroller i større danske og internationale organisationer. Nu har de slået sig sammen om at skabe en fleksibel model, hvor HR-indsatser i højere grad tilpasses de konkrete behov i virksomhederne.

Ifølge Thomas Bundgaard er der et uforløst potentiale i at sætte fokus på mellemledernes rolle:

“Lederne er katalysatorer for organisationers performance gennem deres teams. Hvis de ikke har de rette strukturer, viden og processer, drukner fokus på trivsel og engagement ofte i operationelle opgaver. Vores mål er at tilbyde løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen,” siger han.

PeopleMindZ lægger vægt på at kunne træde til dér, hvor behovet er størst – hvad enten det handler om akutte HR-udfordringer eller længerevarende udviklingsforløb. Arbejdet indledes typisk med en behovsanalyse, som danner grundlag for en skræddersyet plan.

Mette Larsen understreger, at relationer er omdrejningspunktet:

“Vi ønsker at fungere som en ekstern–intern HR-partner, der skaber mærkbare resultater og giver ledelsen et trygt sparringsrum. Det handler ikke om standardiserede koncepter, men om fleksible løsninger, som kan implementeres hurtigt og effektivt.”

PeopleMindZ henvender sig primært til ejerledere, direktører og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder samt organisationer, der har brug for professionel HR-ledelse, projektsupport eller implementering af nye HR-programmer.

Virksomheden kan kontaktes via www.peoplemindz.dk eller direkte hos partnerne Thomas Bundgaard (+45 3037 5738) og Mette Larsen (+45 2095 9370).