torsdag 12. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Nik & Jay giver koncert til efteråret i Aalborg – skal du med?

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Popduoen Nik & Jay trækker til efteråret bandanaen om hovedet og giver koncert i AKKC

Tidligere på måneden løb Nik & Jay med prisen som Årets Kunstner ved Zulu Awards 2020, og til efteråret kan du opleve dem live, når popduoen drager på arenaturné og lørdag 14. november gør stop i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Hot, Lækker, Boing! og I Love Ya. Nik & Jay har de sidste 18 år sprøjtet en perlerække af populære pop/rap-hits ud, og i december udgav det musikalske makkerpar fra Værløse deres sjette studiealbum, Længe leve drømmene, som dette efterår danner ramme om en arenaturné, hvor AKKC udgør et af bare fire spilsteder.

En musikalsk svedig statusopgørelse
Det nye studiealbum er et ambitiøst musikalsk projekt bestående af 12 numre, der i første omgang hver især blev udgivet som singler i perioden januar – december 2019, hvorefter de samlet blev udgivet under titlen Længe leve drømmene. Siden dets udgivelse har Længe leve drømmene fået flere rosende ord med på vejen, heriblandt fra musikmagasinet GAFFA, der kalder det for en svedig statusopgørelse fra to modnede popprinser. Albummet, som er efterfølger til det storhittende United fra 2013, udgør omdrejningspunktet til efterårets koncert i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor publikum kan se frem til at danse samt skråle med på Nik & Jays mange nye hits, hvilke blandt andre tæller numrene Hot Sauce, Det’ Den Vibe og Magnolia.

Hyldet med prisen som Årets Kunstner
Ud over at have udgivet nyt album modtog Nik & Jay for nylig prisen som Årets Kunstner ved Zulu Awards 2020, ligesom duoen blev hædret ved sidste års Danish Music Awards, da de foran et hujende publikum modtog prisen som Årets Danske Livenavn. Det kække makkerpar er dog langt fra færdige med at høste frugterne af det store arbejde med deres nye album, og til efteråret drager de således på turné med stop i AKKC lørdag 14. november.

Billetter til koncerten med Nik & Jay lørdag 14. november kl. 20 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) sættes i salg onsdag 4. marts kl. 10 i AKKC’s billetkontor tlf. 9935 5566, på akkc.dk samt via ticketmaster.dk. Billetpris: 470 kr. inkl. gebyr (enhedspris).

Kilde: AKKC

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Status på uopmærksomhed i trafikken: Det går den rigtige vej

Næste indlæg

PLADEBØRS i GULD & ROD i dag!

Næste indlæg
PLADEBØRS i GULD & ROD i dag!

PLADEBØRS i GULD & ROD i dag!

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.