Vejmyndigheden skal hermed meddele, at Brønderslev Kommune agter at nedlægge en del af den offentlige vej Lucernevej som vejareal.
Nedlæggelse af vejarealet sker med hjemmel i § 15 i Lov om offentlige veje og proceduren for nedlæggelsen sker jf. §§ 124-127 i Lov om offentlige veje. Det er Vejmyndighedens vurdering, at vejarealet ikke tjener som adgangsvej for nogen ejendom.
Lovgrundlaget
I henhold til Lov om offentlige veje § 124 stk. 2 skal vejarealet opretholdes helt eller delvist som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom.
Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunalbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af § 124 stk. 2. Afviser kommunalbestyrelsen kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. – jf. § 124 stk. 7.
Kommunalbestyrelsen råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej. Jf. Lov om offentlige veje § 127 stk. 1.
Såfremt der er bemærkninger eller ændringsforslag vedrørende vejarealets nedlæggelse skal disse sendes til:
Brønderslev Kommune
Plan og Byg
senest mandag den 16. september 2019.
Ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen, er særskilt blevet tilskrevet vedr. nedlæggelsen.
Kilde: Brønderslev Kommune