Mejeriverdenen oplever i øjeblikket et paradoks: Selv om markedspriserne stiger voldsomt, falder mælkeproduktionen globalt set.
De normale markedsmekanismer er i øjeblikket sat ud af kraft i den globale mejeriindustri. Mens markedspriserne for mejeriprodukter de seneste to måneder er steget med rekordfart, har mælkeproducenter over det meste af verden skruet ned for produktionen.
”Hidtil har landmændene altid øget mælkeproduktionen, kort tid efter at markedspriserne har fået et løft. Men denne gang er der sket det stik modsatte – priserne er gået op, og produktionen er gået ned, og det mindes jeg ikke er sket før,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Niels Ole Nielsen.
Han er ikke i tvivl om, at årsagen skal findes i de stigende omkostninger – ikke mindst til foder.
”Mælkeproducenterne sparer på det dyre kraftfoder, der ellers ville have fået køerne til at give mere mælk, og måske har de skilt sig af med de dårligst ydende køer for at spare på foderet. Den globale usikkerhed omkring forsyninger har sat gang i inflationen, og omkostningerne til foder, energi og råvarer generelt er nu steget så meget, at det ikke kan betale sig for landmændene at øge mælkeproduktionen,” forklarer han.
Fra plus til minus
Fra begyndelsen af 2020 og frem til juli i år steg den globale mælkeindvejning ellers med 1,5-2 pct., men herefter er der sket et tydeligt fald hos alle de store ’mælkenationer’: Fx ligger produktionen i New Zealand nu 4 pct. under sidste år, i USA er der et minus på 0,5 pct., og Tyskland, der producerer næsten 25 pct. af al mælk i EU, er nede med 3 pct. Inden for EU er det kun nogle få lande, der ligger over sidste års niveau, mens den danske mælkeproduktion er på samme niveau.
Kina er afgørende
Siden slutningen af september er de internationale markedspriser for alle mejerikategorier ellers braget i vejret. Smørprisen er således steget 30 pct., og niveauet er nu det højeste, siden prisen satte rekord i 2017/18. Sød- og skummetmælkspulver er øget med ca. 20 pct. og ost med godt 10 pct., og disse priser har ikke været højere siden 2014, da Kina pludselig skruede op for importen af mejeriprodukter.
”Netop Kina spiller en afgørende rolle for markedspriserne, fordi landet importerer meget store mængder af alle mejeriprodukter,” forklarer Niels Ole Nielsen.
”I år har landets import ligget 40-50 pct. over sidste år, og ganske vist er den aftaget lidt de seneste to måneder, men den ligger fortsat højt. Det skyldes dels vækst i befolkningstallet, dels at de kinesiske myndigheder under coronakrisen har peget på mejeriprodukter som sundhedsfremmende. Vi ved imidlertid ikke, hvor længe det vil fortsætte, for landet er i gang med at øge sin egen mælkeproduktion,” uddyber han.
Hvor længe den nuværende situation vil fortsætte, er svært at forudse. Niels Ole Nielsen påpeger, at efterspørgslen efter mejeriprodukter vil begynde at falde, efterhånden som priserne bliver skruet op, hvilket vil være med til at genoprette stabiliteten. En anden mulighed er, at afregningsprisen stiger så meget, at der igen vil være økonomi i at øge mælkeproduktionen.
Kilde: Mejeriforeningen
