Fredag fejrede firmaet DitFinanshus deres 1 års jubilæum i Idrætscenter Vendsyssel skønne lokaler i Vrå. Idrætscenter Vendsyssel er også stedet hvor DitFinanshus holder til i hverdagen. Brønderslev Avis har talt med en ef indehaverne Trine Rubæk, mens de mange gæster nyd den lækre buffet sammen med et glas vin eller en kold øl.
Hvis du (Trine Rubæk) med få ord skal beskrive DitFinanshus “Vi står for uvildig rådgivning kan spare kunder for tusindvis af kroner og vi gør det med afsæt i nærvær, ordentlighed og transparens”
Uvildig rådgivning er fundamentet for DitFinanshus. Vi skal ikke tjene penge på at pege på et bestemt produkt. Vores rådgivning tager alene afsæt i den enkelte kundes økonomi og ønsker. Herefter udvælger vi sammen med kunden de finansielle produkter, der passer præcist til ønsker og behov. Vi har masser af gode eksempler på kunder, der har sparet mange penge, mens andre har opnået en betydelig økonomisk gevinst baseret på vores rådgivning fortæller Trine Rubæk.
Thomas Houen og Trine Rubæk er to af de fire finansielle rådgivere, der står bag Vendsyssels eneste uvildige finanshus, der er godkendt af Finanstilsynet. Sammen med Mads Sørensen og Lars Frilev har de en solid erfaring fra årelange ansættelser i større danske pengeinstitutter og kan derfor hjælpe både private og erhvervskunder med økonomisk rådgivning, formueoptimering, besparelser, strategi og investering.
Rådgivningen
DitFinanshus tilbyder helhedsorienteret rådgivning til virksomheder og private. Det vil sige alt fra den daglige økonomi over investering til pensionsopsparing baseret på et solidt grundlag, der gør kunden i stand til at træffe den beslutning, der passer den enkelte bedst. Desuden tilbyder DitFinanshus at rådgive om pension og tilrettelæggelse af kundens pensionisttilværelse.
Med mange års erfaring indenfor finansiel rådgivning om kreditgivning, lån, investering og pension tilbyder DitFinanshus at være virksomhedens personlige rådgiver, og som noget helt nyt har DitFinanshus nu også mulighed for at etablere firmapensionsaftaler. Endelig tilbyder finanshuset, som et medarbejdergode, at være medarbejdernes personlige og uvildige rådgiver gennem aftalte forløb. Et medarbejdergode der kan mærkes på den lange bane. – Vi er hele mennesker, så vi tager ofte jobbet med hjem, og endnu oftere privatlivet med på jobbet. Når der er ro og overblik på hjemmefronten, har medarbejderne mere overskud til at præstere endnu bedre på jobbet. Og på den lange bane vil virksomheden opleve mere loyale medarbejdere, da dine medarbejdere vil føle, at du tager et socialt ansvar – ikke kun for dem – men også for hele deres familie – fortæller Thomas Houen og Trine Rubæk.
– Vi er ikke en konkurrent til kundens pengeinstitut. Vi opfatter os selv som et supplement og samarbejder gerne med pengeinstitutterne. Vores styrke ligger i, at vi ikke er bundet af aftaler med eksempelvis investeringsforeninger og pensionsselskaber, og kan derfor tilbyde det bedste fra forskellige udbydere, påpeger Thomas Houen og Trine Rubæk.
Processen
Et engagement hos DitFinanshus indledes typisk med et møde, hvor alle kundens økonomiske oplysninger lægges frem. Herefter aftales en proces, som bl.a. giver rådgiverne hos DitFinanshus mulighed for at have en tæt dialog med kundens pengeinstitut og eventuelt få fuldmagt til at få indsigt i kundens konti og økonomi. På næste møde præsenteres kunden for en løsning, og hvis parterne når til enighed om et samarbejde, vil der løbende ske en opfølgning.
– Vi har netop markeret vores 1 års jubilæum med en velbesøgt reception, hvor vi havde fornøjelsen af at hilse på kunder fra hele landet i vores lokaler i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. Ud fra vores første erfaringer kan vi konstatere, at der er et stort marked for uvildig finansiel rådgivning hos både private og erhvervskunder, og i DitFinanshus har vi en klar ambition om, at vi på sigt skal være det førende uvildige finanshus i Danmark, fastslår Thomas Houen og Trine Rubæk.