-Endelig, var der mange der sagde, da Burgerkæden McDonalds kl. 10.00 slog dørene op for første gang i de nye gule bygninger, ved motorvejsafkørsel Brønderslev Syd.
Selvom der var kedeligt gråvejr og småregn, så kom der mange unge og ældre kunder forbi, for lige at prøve det nye fastfood sted i kommunen.
Der var stor travlhed i køkkenet, da Avisens udsendte medarbejder, besøgte McDonalds ved middagstid, kunderne fik i en lind strøm serveret deres mad eller kaffe og kage af det venlige personale.
Det med kaffe og kage, er en nyere ting som McDonalds kalder, McCafe, hvor man kan købe kaffe/the og en masse forskellige lækre kager.