Søndag eftermiddag fyldtes Østsiden hallen i Ø. Brønderslev med over 300 forventningsfulde gæster der deltog i Foreningen Troldehøjs Venner årlige store bankospil.

Foto: Der var stor travlhed i hallens kiosk. Privat foto

De spillede om de mange flotte præmier, i selve bankospillet spillede man om kontanter plus der var sponseret for 40.000kr gaver til alle de øvrige tillægsspil, f.eks. amerikansk lotteri, døde duer mm.

Dagens hovedgevinst var et Lalandia ophold til en værdi af 3.000kr, generøst sponseret af InventNORD – PakkecenterNORD.

Foto: Nogle af dagens mange hjælpere. Privatfoto

Anne Kristoffersen fra arrangørforeningen Troldehøjs Venner, oplyser til avisen at foreningen er superglade for forløbet af dagen. Når alt er gjort op og alle regninger er betalt, går resten af overskuddet ubeskåret til Børnehaven Troldehøjs aktiviteter og nyanskaffelser.

Foto: Et fad med nogle af de gode kager til Elmehøjs beboere. Privatfoto

En lille fodnote til arrangementet, er at de kager der ikke blev solgt under bankospillet, blev doneret til Ø. Brønderslevs Plejecenter – Elmehøj, hvor beboere og personale fik sig en sød overraskelse til eftermiddagskaffen de næste par dage.