Brønderslev Bokseklubs weltervægtsbokser vandt guldmedalje i Hvidovre Box Cup 2023. Det var ellers en skræmmende modstander Mansur mødte i finalen. Boyd Machelessen, en mega stærk og rutineret hollandsk bokser, som i sin semifinale havde vundet over Pandrup Bokseklubs stortalent, Couc Mayuom, som oven i købet var i gulvet 2 gange mod den stærke hollænder. Mansurs 2 srkundanter, Thomas Jensen og Marcus Jensen, havde set denne kamp, og de kunne konstatere at Boyd var uhyggeligt hårdtslående, så der var lagt op til en hård opgave for Mansur.. Taktikken var klar: Boyd ville sandsynligvis prøve at skræmme sin unge modstander fra Start med sine hårde stød. Og det var lige nøjagtit det der skete. Næsten. For det var Mansur der startede med hårde stød fra alle vinkler. For det er noget Mansur kan. Han er en utrolig dygtig bokser. Teknik, fight. Han er meget alsidig. Og så er han modig. Hvilket kendetegner alle brønderslevboksere. den hollandske bokser fik med lidt god vilje 1. omgang lige, i 2. omgang styrede Mansur løjerne og i 3. slappede han lidt af, men vandt dog omgangen. Derfor kom det også som lidt af et chok, da stævnespeakeren annoncered en afgørelse på split decision, altså kontradom, men det var da heldigvis den rigtige bokser som fik armen rakt i vejret. Og han var fra Brønderslev. Og hvor var det dog velfortjent. Tillykke Mansur, med din største præstation til dato.