torsdag 22. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Krudt for kulturen – BAS sælger fyrværkeri for 19. gang og inviterer til stor nytårsfest for alle medlemmerne

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Krudt for kulturen i BASaren mellem jul og nytår

Den 27. december åbner Brønderslev Amatør Scene dørene for årets fyrværkerisalg i BASaren.

At lave kultur koster penge, så derfor sælger vi fyrværkeri i Brønderslev Amatør Scene igen i år.

Man tror det næppe, men det er faktisk nittende gang, at BAS forsøger sig med at tjene penge til foreningskassen på denne måde.

 

”Vi startede i 2001 og fyrværkerisalgets form og størrelse har selvfølgelig ændret sig gennem årene, men formålet er og har altid været at skaffe penge til at arrangere kulturarrangementer for borgerne i Brønderslev og hele oplandet (og hvem som helst i resten af landet og hele verden, som måtte være interesserede)”, siger Martin Østergaard fra Brønderslev Amatør Scene.

 

”Vi er alle frivillige og arbejder selvfølgelig uden løn – og der er ingen mellemmand, som skal tjene penge på vores salg. Så udover, at vi på den måde tjener penge til foreningens drift, så har arrangementet også en meget stor social betydning for foreningens medlemmer”, fortsætter han.

Mange af medlemmerne (BASserne, som de også kaldes) er til daglig kun involveret i en enkelt del af alle de ting, man kan lave i BAS, så dem, der står i biografens kiosk, møder måske ikke dem, der maler kulisser til børneforestillingen i løbet af året. Men når de sidder og snakker over frokostbordet i en pause under fyrværkerisalget, lærer de hinanden bedre at kende og så ser man nogle gange bagefter, at en tekniker for eksempel begynder at tage vagter i kiosken eller en kioskpasser får lyst til at spille skuespil.

 

Som alle efterhånden ved, er kravene til sikkerhed i forbindelse med håndtering og salg af fyrværkeri blevet skærpet flere gange i de seneste år. Derfor har BAS stadig et uvildigt sikkerhedsfirma tilknyttet, som hjælper os med at forstå love og regler. Alle chauffører har selvfølgelig også taget de krævede kurser i transport og håndtering af fyrværkeri. ”Vi går i det hele taget meget op i sikkerheden – både af hensyn til vores egne frivillige og af hensyn til alle vores kunder”, siger Martin.

 

BAS sælger fyrværkeri fra Aalborg Fyrværkerifabrik (AFAC), hvilket betyder, at det er fyrværkeri af høj kvalitet. Priserne er dog alligevel så fornuftige, at alle kan være med. BAS har også en meget velassorteret afdeling med spøg & skæmt, hatte, serpentiner, tudehorn, servietter og meget mere, så der er næsten alt til en festlig nytårsaften under et tag.

 

”Alle os i BAS vil i det hele taget gerne have, at kunderne slapper lidt af og hygger sig, imens de handler. Så derfor tilbyder vi helt gratis en kop kaffe eller the med popcorn til – og samtidig kan vores kunder se små film med fyrværkeriets fantastiske effekter på det store biograflærred. Det skulle gerne gøre det nemmere at bestemme sig for, hvilke varer der er de helt rigtige”, siger Martin.

Fyrværkerisalget starter i BASaren, Nørregade 58 i Brønderslev fredag den 27. december kl. 10.00 og slutter tirsdag den 31. december kl. 16.00. Lørdag den 28. december kl. 17.00 afvikles der en fyrværkeridemonstration ved søen i Hedelund.

 

Som tak for indsatsen holder BAS en stor nytårsfest for alle medlemmerne den første lørdag i januar måned. Den glæder alle sig til, for efter en hel uge hvor nogen næsten har boet i BASaren, er der ikke mange kræfter tilbage til at feste, når man når til den 31. december om aftenen.

Kilde: BAS

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Reed, Petri, Svendsen & Moore – et stærkt og enestående jazz samarbejde

Næste indlæg

Fra den i dag er det lovligt at anvende fyrværkeri – Husk de fem fyrværkeriråd!

Næste indlæg

Fra den i dag er det lovligt at anvende fyrværkeri - Husk de fem fyrværkeriråd!

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.