Lørdag 9. november
***Aftenshowet er allerede totalt udsolgt***
På grund af stor efterspørgsel på showet, har vi besluttet at lave en ekstraforestilling.
Klokken 16.00
Døren åbnes kl. 15.00
Komikerne/Boybandet/foredragsholderne/samfundsdebattørne Jaribarh og Sune, barsler med et nyt show, der kommer til at bære titlen ‘Erotisk ment?’ hvor Sune kommer på særdeles hårdt arbejde, i sin funktion som tilsynsværge for levemanden Jaribarh Chözcir.
Jaribarhs tilværelse tager nemlig en grufuld drejning, hvor dagpengesystemet, jobrotation, en 20 timers stilling som pædagogmedhjælper og kærestesorger bliver blot nogle af de udfordringer, han meget i mod sin vilje, bliver tvunget ud i.
Held og lykke med den Sune!
Jaribarh får rodet sig ud i nogle sproglige afkroge, som udfordrer vores opfattelse af vores modersmål, og hans danske ven Sune fungerer som den forvirrede katalysator, der hjælper os med at forstå hvad Jaribarh egentlig mener.
Figuren er et kærligt portræt af en nydansker, der med humor og gåpåmod afvæbner os noget af vores fordomspanser over for andre.
Gå videre til BASbio
Kilde: BASbio