Kæmpesuccesen THE BODYGUARD – THE MUSICAL vender tilbage til efteråret!
Efter en komplet udsolgt danmarksturné og kommende udsolgte spilleperiode i Tivoli tager THE BODYGUARD – THE MUSICAL en tur mere til næste efterår – hvor vejen også lægges forbi Nordjylland. Der er repremiere d. 16. september 2021 i Scandic Falkoner.
En af årets helt store teatersucceser vender tilbage! I dag kan Langkjær Entertainment og Live Nation fortælle, at THE BODYGUARD – THE MUSICAL kommer igen til efteråret, hvor den først opføres i Scandic Falkoner fra den 16. september og derefter tager på endnu en danmarksturné til Esbjerg, Frederikshavn, Randers, Vejle, Viborg, Holstebro, Aarhus og Aalborg. Forestillingen har taget såvel anmeldere som publikum med storm, og billetsalget har overgået alle forventninger.
På baggrund af regeringens udmelding tidligere på ugen om de forlængede restriktioner for blandt andet teatrene frem til foreløbigt udgangen af februar, kan der nu meldes fuldstændigt udsolgt til vinterens spilleperiode i Tivolis Koncertsal, hvor musicalsuccesen får københavnerpremiere 21. januar. Da der samtidig er virkelig stor efterspørgsel på at købe billetter, er det besluttet, at forestillingen kommer tilbage til efteråret både i København og på turné rundt i landet. Billetsalget starter på lørdag kl. 10.00. I København sælges billetterne på Ticketmaster. På turnéen sælges billetterne via de forskellige kulturhuses websites.
En del billetkøbere flyttes til efteråret
På grund af regeringens restriktioner på landets teatre og i kulturhusene bliver det nødvendigt at flytte en stor del af publikum fra spilleperioden i København fra januar/februar til efteråret. Alle billetkøbere der bliver flyttet vil få direkte besked. Forestillingens kreative producent, Thomas Langkjær, udtaler:
– ”Vi glæder os over, at både anmeldere og så mange publikummer indtil videre har været så glade for forestillingen. Der er masser af liv i billetsalget, og derfor vurderer vi, at der er belæg for at hente forestillingen tilbage igen til efteråret, hvor vi også glæder os til, at rigtig mange flere får mulighed for at se forestillingen. Vi vil samtidig beklage meget over for de publikummer, der bliver flyttet – nogen endda for anden gang. Det er jo desværre ude af vores hænder, og vi kan kun skabe de bedst mulige rammer ud fra de forudsætninger, som vi får. Hele holdet elsker at spille forestillingen og glæder sig allerede nu til at møde publikum til foråret i Tivolis Koncertsal og igen til efteråret i Scandic Falkoner samt i resten af landet.
I anledning af, at forestillingen vender tilbage, sender hovedcastet en særlig musikalsk hilsen til publikum og fans. Se og download videoen med Andrea Lykke Oehlenschlæger, Johannes Lassen, Lea Thiim Harder og David Owe her.
Om forestillingen
THE BODYGUARD – THE MUSICAL er en spektakulær hyldest til Whitney Houstons fantastiske sange og indeholder flere end 20 af Whitney Houstons allerstørste hits sunget og spillet over historien om den tidligere Secret Service-agent Frank Farmer, der bliver ansat som privat bodyguard for den verdensberømte sangstjerne Rachel Marron.
Til den ikoniske rolle som Rachel Marron er stortalentet Andrea Lykke Oehlenschlæger,der har vundet publikum og anmeldelsernes hjerter med hendes store stemme. I titelrollen som bodyguarden Frank Farmer er Johannes Lassen og i andre centrale roller ses bl.a. Lea Thiim Harder og David Owe.
THE BODYGUARD – THE MUSICAL er instrueret af Thomas Agerholm, og Reumert-belønnede Benjamin la Cour står for scenografien. Musicalens spektakulære dansenumre er koreograferet af Sonny Fredie Pedersen.
Læs mere på: www.bodyguardmusical.dk
Fakta om THE BODYGUARD – THE MUSICAL
Holdet bag:
Manuskript: Based on Warner Bros. Film – screenplay by Lawrence Kasdan. Book by Alexander Dinelaris
Instruktør: Thomas Agerholm
Scenograf: Benjamin La Cour
Koreograf: Sonny Fredie Pedersen
Musical supervisor: Stuart Morley
Kapelmester: Joakim Pedersen
Kreativ executive producent: Thomas Langkjær
Produktionsselskab: Langkjær Entertainment og Live Nation
Hovedcast:
Rachel Marron: Andrea Lykke Oehlenschlæger
Frank Farmer: Johannes Lassen
Nicki Marron: Lea Thiim Harder
Stalker: David Owe
Billetinfo:
Spilleperiode:
- København: 21. januar-28. feb. 2021: Koncertsalen, Tivoli og den 16. september – 10. oktober 2021: Scandic Falkoner. Billetbestilling: www.ticketmaster.dk
- Esbjerg: 27. – 31. oktober 2021: Musikhuset Esbjerg. Billetsalg: www.mhe.dk
- Frederikshavn: 05. – 07. november 2021: Arena Nord. Billetsalg: www.arenanord.dk
- Randers: 10. – 14. november 2021: Værket. Billetsalg: www.vaerket.dk
- Vejle: 17. – 21. november 2021: Vejle Musikteater. Billetbestilling: www.vejlemusikteater.dk
- Viborg: 24. – 28. november 2021: Tinghallen. Billetbestilling: www.tinghallen.dk
- Holstebro: 16. – 20. december 2020 & 01. – 05. december 2021: Musikhuset Holstebro. Billetbestilling: www.billetten.dk & www.musikteatret.dk eller på tlf. 96 11 79 79
- Aarhus: 08. – 12. december 2021: Musikhuset Aarhus. Billetbestilling: www.musikhusetaarhus.dk
- Aalborg: 15. – 19. december 2021: Aalborg Kongres & Kultur Center. Billetbestillling: www.akkc.dk eller på tlf. 99 35 55 66