De har udviklet, testet og forberedt sig siden efteråret, og den 3. marts går det løs i Brønderslev Kommune, hvor 500 elever demonstrerer deres løsninger for hinanden og dyster om trofæet i Danmarks største naturfagskonkurrence.
Klimasikring, energi og isolering har de seneste uger stået på skoleskemaet side om side med upcycling, naturen omkring os og plastik i verdenshavene. Nu skal eleverne i Brønderslev Kommune endelig vise deres opfindelser frem for hinanden og dommerne til konkurrencen i Naturfagsmaraton. Bæredygtighed og teknologiforståelse er i højsædet i år, og målet er at give så mange elever som muligt chancen for sammen at arbejde undersøgende og kreativt med at finde løsninger på virkelighedsnære problemer.
”Opgaverne handler overordnet om globale udfordringer, men vi har et stort fokus på at udvikle dem, så eleverne får reel mulighed for at arbejde med noget, som de kan relatere til og kender fra hverdagen. Det betyder meget for engagementet, at eleverne får en fornemmelse af, hvordan de selv kan være med til at gøre en meningsfuld forskel”, siger Helle Kann, udviklingschef og projektleder for Naturfagsmaraton.
Kobler fag, virksomhed og virkelighed
Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, seks nye opgaver, som alle består af en videns-, modellerings- eller undersøgelsesopgave og en byggeopgave. To af opgaverne udvikles i samarbejde med bl.a. virksomheder, og i år er en af dem BMS. Eleverne skal i opgaven ”1, 2, 3 – LØFT med BMS” undersøge tunge løft af en vindmøllevinge, arbejde med ligevægt og vægtstangsprincippet og endelig skal de bygge deres egen minikran.
”Vi håber, at vores bidrag kan være med til både at øge elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, og at opgaven med at bygge en kran kan give dem en forståelse for, hvordan de selv kan være med til at løse problemstillinger fra den virkelige verden med viden og færdigheder fra den naturfaglige værktøjskasse”, siger Nicklas Prestegaard, afdelingschef for BMS’ ingeniørafdeling.
Fremtiden er de unge
Udover at sætte naturfag på dagsordenen lokalt og regionalt, er formålet med Naturfagsmaraton at inspirere, øge elevernes faglige motivation og gøre undervisningen mere varieret og appellerende for forskellige elever. Håbet er også, at flere får lyst til at uddanne sig og arbejde indenfor feltet. Når opgaverne udvikles i fællesskab med virksomheder og brancher, skaber det opmærksomhed på de mange spændende job- og karrieremuligheder.
”Der er en efterspørgsel på tekniske kompetencer, som kun bliver større med årene. Vi har brug for, at der er langt flere, som både kan og har lyst til at tilegne sig den viden, der kan være med til at løse nogle af samfundets fremtidige udfordringer – såvel som at omsætte dem i praksis”, siger Nicklas Prestegaard.
1200 lærere er med – hele vejen
Opgaverne er designet på en måde, så de udover at inspirere eleverne, også guider både dem og lærerne til at arbejde ud fra en engineering designproces. Det er en anvendelsesorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i, at eleverne skal løse en konkret og autentisk problemstilling samt konstruere en praktisk løsning på problemet. Undervejs i processen skal eleverne undersøge, idégenerere, planlægge, bygge, afprøve og forbedre. Det er en vigtig pointe, at der ikke findes én rigtig løsning. Naturfagsmaraton giver dermed også de mange medvirkende lærere værktøjer og erfaring med undersøgende og praktisk undervisning i ugerne op til konkurrencedagen.
Biodiversitet på programmet
Ormstrup Sø spiller hovedrollen i en af årets opgaver, der samtidig tager afsæt i et forskningsprojekt. Her forsøger forskere at besvare spørgsmålet om, hvordan vi kan genskabe en klar sø fuld af biodiversitet ved at fjerne fosfor og bringe det ud på markerne, hvor det snart kan blive en mangelvare. Det er også udgangspunktet for den opgave i Naturfagsmaraton, der dog er udviklet på et niveau, der engagerer de 10-12-årige elever.
”Mange børn og unge interesserer sig for netop klima og bæredygtighed. De søger fokus på de problemer, vi har skabt for vores natur og planet, og her er det oplagt at arbejde med en konkret sø, og hvordan man kan sikre mere biodiversitet her. Vi vil gerne stimulere elevernes opfindsomhed og kompetencer og ikke mindst motivationen og interessen for naturvidenskab og teknologi hos nogle af de mange elever”, siger Helle Kann.
The Ocean Race mod plast
Naturvidenskabernes Hus har også samarbejdet med The Ocean Race Stopover Aarhus 2023 om en opgave, hvor eleverne arbejder med vandets kredsløb og ser på, hvordan havet er med til at sørge for, at planetens vejr og temperaturer ikke løber løbsk. De skal også undersøge, hvordan man kan undgå plastik i verdenshavene.
– Verden står overfor en række store udfordringer med affald og plastik i havene, som kræver handling nu. Det er The Ocean Race med til at sætte fokus på, og et af vores mål med The Ocean Race Stopover Aarhus er at inspirere både børn og voksne til forandring og behovet for bæredygtige løsninger igennem leg og læring. Derfor er vi glade for at samarbejde med Naturvidenskabernes Hus om opgaven til Naturfagsmaraton, men også om de forløb, de bidrager med til vores ambitiøse læringsprogram til grundskolen før, under og efter eventen, siger Charlotte Kirk Elkjær, Stopover Director for The Ocean Race Stopover Aarhus 2023.
The Ocean Race, der er verdens længste og hårdeste havkapsejlads, kommer til Aarhus den 29. maj – 8. juni 2023. Her vil der foruden aktiviteter og sejlsport i verdensklasse også være talrige aktiviteter for bl.a. folkeskoler og videregående uddannelser med fokus på fremtidens bæredygtige løsninger på problemerne med forurenede verdenshave. Her deltager Naturvidenskabernes Hus også med aktiviteter.
Tusindvis af børn fra hele landet har arbejdet med opgaverne og dyster fra januar til maj om trofæet i Naturfagsmaraton.
Kilde: Naturvidenskabens hus
