torsdag 17. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Husk den gode hygiejne – så er du bedre rustet, hvis sygdommen abekopper kommer til Danmark

Redaktion af Redaktion
23. maj 2022
i Nyheder

De seneste uger er der i flere europæiske lande konstateret tilfælde af abekopper blandt mennesker. Der er endnu ikke set tilfælde i Danmark, men det er muligt, at det vil forekomme. I det tilfælde har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer for, hvordan abekopper skal håndteres i det danske sundhedsvæsen. Vi frygter ikke udbredt spredning af sygdommen her i landet.

Siden den 7. maj er der i flere europæiske lande fundet flere tilfælde af abekopper, med feber og knopper eller blærer på kroppen. Der er indtil nu mere end 20 bekræftede og knap 50 mistænkte tilfælde på tværs af Europa, herunder i Storbritannien, Portugal, og Sverige.

Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa.

Der er ikke hidtil set tilfælde i Danmark, men da sygdommen ikke sædvanligvis forekommer her i landet, har sundhedsmyndighederne udarbejdet retningslinjer, så alle i sundhedsvæsenet ved, hvordan de skal håndtere sygdommen, hvis der skulle komme tilfælde. 

Abekopper viser sig typisk med blandt andet feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler. Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt. 

Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og abekopper vurderes ikke at være meget smitsomt. Smitten overføres typisk blandt personer, der bor sammen, eller ved anden tæt kontakt med kropsvæsker fra en smittet person enten direkte eller indirekte ved fx at sove i det samme sengetøj m.v. De nuværende tilfælde i Europa med smitte har primært været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse. Sygdomsforløbene har generelt været milde. 

Noget tyder på, at smitten især findes blandt mænd, der har sex med mænd, derfor vil vi kontakte blandt andet AIDS-fondet og LGBT+ Danmark og bede dem hjælpe os med at få skabt opmærksomhed i de grupper om, at der lige i øjeblikket er en særlig grund til at være opmærksom på de gode råd om hygiejne og brug af beskyttelse under samleje,” fortæller overlæge Bolette Søborg.

Der er ikke særlige anbefalinger til borgere specifikt i forhold til at forebygge smitte mod abekopper, men anbefalingerne om god hygiejne med hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit gælder fortsat, ligesom vi opfordrer til at bruge kondom ved seksuel kontakt. 

”Vi forventer ikke, at der kommer udbredt spredning af abekopper i Danmark, men vi er opmærksomme på, at der kan komme enkelte tilfælde. Derfor giver vi sundhedspersonale i hele landet information om, hvilke symptomer de skal være opmærksomme på, hvad de skal bruge af værnemidler, og hvordan de skal indberette sygdommen,” siger enhedschef Bolette Søborg. 

Sundhedsstyrelsen følger situationen tæt og følger de overordnede retningslinjer, som kommer fra WHO og EU. Sundhedsstyrelsen er desuden i kontakt med de øvrige europæiske lande og holder øje med deres tiltag på området.

Retningslinjer for håndtering af abekopper i Danmark

Læs om abekopper

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Ny eftermiddagsfilm i BASbio

Næste indlæg

Øko-grise trak 9.000 på Sofari

Næste indlæg
Øko-grise trak 9.000 på Sofari

Øko-grise trak 9.000 på Sofari

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.