Bilister i Brønderslev og omegn vil snart kunne se frem til endnu en topmoderne og lynhurtig tankningsoplevelse, hvor der er tænkt på selv den mindste detalje. Uno-X har allerede taget første spadestik til den helt nye station på Velkomstcenter Syd 2, som vil åbne op for brændstofpumperne om få uger. Uno-X tøver ikke med at spå stationen til at blive regionens flotteste og mest brugervenlige.
Uno-X er gået i gang med en landsdækkende indsats for at skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige stationer. Når den helt nye Uno-X på Velkomstcenter Syd 2 åbner, vil kunderne nu opleve en topmoderne tankningsoplevelse, hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer. Alt sammen for at gøre tankningen så hurtig og enkel som mulig.
”Den nye station kommer til at ligge tæt ved motorvejsafkørslen til Brønderslev, og den vil gøre det endnu nemmere for bilister at tanke brændstof i Brønderslev og omegn. Jeg er helt sikker på, at kunderne vil synes godt om vores nye station,” siger Jan Brinkmann, der er distriktspartner hos Uno-X i Brønderslev.
Bedste beliggenhed for bilister
Jan Brinkmann fortæller, at den nye Uno-X station på Velkomstcenter Syd 2 vil komme til at
tilgodese både lokale og pendlende bilister, og at den får en lang række fordele til stor gavn for de mange bilister.
”Dybest set er der kun et formål med at være på en Uno-X station, nemlig at få fyldt brændstof på. På den nye Uno-X i Brønderslev vil kunder få en unik tankningsoplevelse med blandt andet en stor prismast, der gør det muligt at se priserne på lang afstand, lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay, samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning,” afslutter Jan Brinkmann, der glæder sig til at byde bilister velkommen forbi den nye Uno-X station.
Læs mere om Uno-X’ nye stationskoncept samt ombygning her: www.unox.dk
Kilde: Brandhouse