All-Hallows-Even er oprindeligt en skotsk betegnelse for allehelgensaften, altså den 31. oktober. Så navnet og tidspunktet for de to mærkedage er forbundet, men der hører ligheden også op. Allehelgen har været en højtid i kirken siden 800-tallet. Halloween er omkring år 2000 kommet til Danmark fra USA, men stammer oprindeligt fra det keltiske folk i det nuværende Skotland og deres førkristne nytårsfest ‘Samhain’.
Halloween er en keltisk tradition, der handler om uhygge og død. Den bygger på en gammel forestilling om, at der denne aften var særlig stor risiko for, at de døde vendte tilbage for at hjemsøge de levende. Omkring d. 31. oktober fejrede kelterne nemlig i før-kristen tid deres nytårsfest ‘Samhain,’ som både markerede afslutningen på høsten og begyndelsen på vinteren og det nye år. Til Samhain stod portene til dødsriget åbne, så kelterne brændte bål og tændte lys i udhulede roer, for at skræmme de dødes ånder væk.
Da d. 1. november i 800-tallet blev gjort til allehelgensdag i kirken, blev ‘Samhain’ til allehelgensaften, på skotsk ‘All-Hallows-Even’. Kirken forsøgte at overtage den keltiske nytårsfest, men traditionerne levede videre og kom siden med irske og skotske indvandrere til Amerika i 1800-tallet. Her lærte de græskaret at kende, som er i sæson netop omkring 1. november og noget lettere at udhule end roer.
I Danmark har vi taget skikken med at klæde sig uhyggeligt ud og tænde lys i udhulede græskar til os. Men den er i modsætning til allehelgen relativt ny på vores breddegrader. Nogle vil mene, at det var en uhellig alliance mellem Hollywood og supermarkedskæderne, der omkring år 2000 bragte Halloween til Danmark, men vi har på kort tid taget den til os. Også i nogle kirker inddrager man elementer af Halloween, fx når man fejrer allehelgen for børn. Her bliver det brugt til at fortælle børnene, at vi ikke skal være bange for de døde, for de er hos Gud.
Kilde: Folkekirken.dk
