Efter at der har hersket lidt tvivl om at far og søn Teamet, Nicolai og Günther fra NP Racing skulle køre i Danmark eller udlandet, så kom endelig nyheden, om at en ny dansk Super GT klasse kommer til start i denne sæson på de danske baner, Ring Djursland, Jyllands Ringen samt Padborg Park.
Super GT kommer til at bestå af biler fra Mitjet, et chassis som NP Racing allerede kører i, men i to motorversioner. Man kører med en V6 motor i den store Super GT-klassen samt en 2L version som NP Racings, denne klasse kommer til at hedde Super 2L. Super GT – klassen med de større V6 motor er mere omkostnings tung end Super 2L versionen, der til gengæld tegner til at blive en stor succes, for med de mindre omkostninger og driftsbudget i denne klasse, kan de fleste være med.
Af andre nyheder i denne klasse, er at alle løb bliver filmet og sendt over internettet (Streamet) således at alle interesserede fans kan følge løbet direkte og se deres helte live under løbene. Desuden arbejder arrangørerne på at få kendte kører til at stille op, således at mediernes interesse bliver større.
Nicolai og Günther ser derfor frem til den nye sæson og er begyndt at trimme bilen, så den står klar til debuten i den nye serie. De kunne dog stadig godt bruge lidt nye sponsorer, så at man kan få råd til at teste bilen ordentligt på bane op til den nye sæson, men snart skal der kæmpes for at få nye medaljer hjem til Brønderslev..