Pænt besøg lige fra grillen åbnede og endda lidt før også..
Allerede en halv time inde i fejringen af Katrine Løth Mikkelsen´s 15 års Jubilæum på Q8 grillen på Jerslevvej, var der godt fyldt i lokalet, på disken stod gaver fra stamkunder, venner og familie. Men Katrine og indehaver Thai havde ikke rigtig tid til at nyde det, for bestillingerne røg hurtigt over disken og udenbys kunder var både glade og lidt overraskede over den gratis hotdog eller fransk hotdog der fulgte med deres ordre.

Selv Katrines ægtemand Patrick havde fundet vej til Q8 Grillen sammen med svigerfamilien, så der var højt humør i grillbaren, selvom der også var travlt. Enkelte stamkunder havde været forbi en gang og havde endda truet med at møde op igen senere på dagen.

Give away Hot/Fransk-dogs festen for Katrine på Q8 Grillen, fortsætter så længe lager haves, fortæller Indehaver Thai Hoang Than afsluttende til Brønderslev Avis, mens næste kunde gør klar til at afgive sin ordre.








