Lørdag d. 24 oktober var syvende gang i træk, kun afbrudt af en omgang Corona regler i 2021.
Lokalområdets landmænd med ansatte, familier har endnu en gang afholdt et brag af en høstfest i Østsidehallen i Ø. Brønderslev, ifølge ØBI´s Hovedbestyrelses medlem, Lars Juul Storgaard var der ikke mindre end 928 gæster der blev betjent af 70 frivillige fra byen og områdets store idrætsforening – ØBI.

Det var samme Lars Juul der sammen med Landmand Frants Heltoft som kom på ideen med at samle hele egnens landbrug til een stor samlet høstfest for at styrke sammenholdet på egnens gårde og det har absolut været en succes, der har altid været totalt udsolgt.
ØBI udbyder festen som værter og hver landmand køber sig ind med det antal billetter de nu skal bruge og så er alt inkluderet til festens deltagere, dvs. alt mad og drikke er betalt, så ingen skal have tegnebogen frem under festen.

Systemet er en “Win – Win” løsning for både landmændene og foreningen, både økonomisk men sandelig også praktisk, hele landmandens familie, ansatte mm kan være med til festen, ingen skal pynte op, lave mad eller rydde op bag efter.
ØBI tjener en stor del af de penge ind som det koster at køre en mangestrenget forening på den ene dag. Men som Lars Juul Storgaard hurtigt indskyder med et glimt i øjet, så kan vi ikke klare os økonomisk uden de mange andre sponsorere i klubbens afdelinger, så vi sender lige en stor TAK til dem også! I år var musikken leveret af populære Version 1.0 samt DJ Kongerslev og den lækre mad kom fra lokale CL Partyservice på Elmevej i Ø. Brønderslev.

ØBI´s Lars Juul Storgaard slutter samtalen med Brønderslev Avis´s udsendte medarbejder af med følgende : Vi har allerede næste års Høstfest dato klar, det bliver lørdag d. 30 oktober i 2027, så håber alle er klar til endnu en fantastisk fest i Østsidehallen.





















