Nye midler på finansloven betyder, at der til næste år er flere penge end nogensinde før til landsbyfornyelse og nedrivning af ubeboelige huse.
Næste år afsættes 150 mio. kroner til nedrivning og istandsættelse af boliger i landdistrikterne og yderligere 25 mio. kroner til landsbyfornyelse. De nye midler tilføjes den eksisterende ramme til landsbyfornyelse, som i 2021 udgør 86,2 mio. kroner, så der samlet set er tale om en indsprøjtning på 261 mio. kroner til de kommuner, hvor behovet for nedrivning og landsbyfornyelse er størst.
Den ekstraordinære indsats i landdistrikterne er resultatet af denne uges finanslovsaftale, der er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
– Det er en utrolig vigtig aftale for de landsbyer, som i dag må kæmpe med ruiner og nedslidte huse, der ofte bliver lejet ud af skruppelløse spekulanter. Samlet set er der tale om den største årlige bevilling til nedrivningsindsatsen nogensinde, og det er jeg naturligvis meget tilfreds med, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.
Det fremgår ligeledes af aftalen, at refusionsprocenten hæves fra 60 til 80 procent for de nyligt afsatte midler. Det betyder, at kommunernes egen betaling bliver nedsat, så også de mest trængte kommuner får lettere ved at gennemføre de nødvendige tiltag.
Siden begyndelsen af 2010’erne har der været afsat statslige midler målrettet indsatsen i landdistrikterne, og selvom de har været anvendt i stor stil, er der fortsat flere tusinde faldefærdige huse, der skæmmer i landskabet og gør det svært at tiltrække nye borgere. Det er her, at de ekstra midler til nedrivning og områdefornyelse skal gøre en forskel.
Områdefornyelsen sker for eksempel på torve og pladser, ved igangsættelse af sociale eller kulturelle aktiviteter, istandsættelse af nedslidte boliger eller forsamlingshuse samt fjernelse af skrot på boligejendomme.
Samtidig vil den øgede nedrivningsindsats og områdefornyelse bidrage positivt til dansk økonomis genopretning og medvirke til at skabe et mere sammenhængende Danmark.
