Har du følt suset? Her tænker vi på længslen efter at sænke taget på bilen og nyde fuglesangen. På solrige sommerdage er der få ting, der slår følelsen af at glide frem i en lækker cabriolet.
Langt de flest af os har nok en lille drøm om at køre i en åben bil langs snoede veje på en varm sommerdag. Det behøver ikke at være ved det glitrende Middelhav eller kystvejen nord for Los Angeles. Følelsen er lige så stærk, når du ruller langs strandvejen eller tager en tur forbi den jyske vestkyst, så længe taget er nede, og du kan mærke duften af sommer i næseborene.
Drømmen om en åben biler er gået i opfyldelse for flere og flere danskere over den seneste årrække. I alt er der indregistreret 23.509 cabrioleter i Danmark, der er kendetegnet ved, at taget, eller kalechen, kan foldes væk på kort tid.
Interaktivt diagram: https://datawrapper.dwcdn.net/fxMCG/2/
“Sommeren er over os, og stadig flere danskere nyder at køre for åben himmel med vind i håret. Det er skønt at se, at det til tider utidige danske sommervejr ikke afholder danskerne fra at købe en sommerbil,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Interaktivt diagram: https://datawrapper.dwcdn.net/62aKe/1/
Audi A3 er den store topscorer, når det gælder salget af cabrioleter i 2020, hvor modellen står for omkring 33 procent af salget. Den næstbedst sælgende model er Mini Cabriolet, der har opnået et salg på 121 biler. På tredjepladsen finder vi igen en Audi. Denne gang modellen A5, som der er kommet 86 nye eksemplarer af ud på vejene indtil videre i 2020.
Kilde
Pressemeddelelsen er udarbejdet af De Danske Bilimportører og er baseret på tal fra bilstatistik.dk.