Fredag den 11. september inviterede Shamrock 9700 endnu engang til udsolgt koncert i Den Runde Pavillon – denne gang med Loch Lomond Men. Og hvilken aften det blev.

Koncerten begyndte kl. 18.30, hvor formand Erik Bendtsen bød velkommen til den udsolgte sal. Herefter stod den på mad fra den faste leverandør Fårup Skovhus, som serverede glaseret skinke med tilbehør. Ingen gik sultne fra den omgang.

Kl. 20.00 gik Loch Lomond Men på scenen. Bandet, der består af Peter Yde Knudsen og Bob Ferguson, fik virkelig sat gang i salen med deres skotske musik. Der var fuld fart på fra de første strofer – selvom første sæt manglede lidt af de helt store syng-med-sange.

Det tog Loch Lomond Men revanche for i andet sæt. Her kom syng-med-sangene for alle pengene: My Bonnie Lies Over the Ocean, Whiskey in the Jar, I’m a Rover (Jeg er ikke som de andre), The Wild Rover (Jeg tager aldrig mere på valsen) og Auld Lang Syne (Skuld gammel venskab rejn forgo).

Shamrock 9700 leverede endnu en gang en fremragende, forrygende og festlig aften med fulde huse, god musik og god mad.

Næste koncert er den 7. november – også den er udsolgt. Årets koncertrække sluttes af med Mood Killers’ Runrig-show den 11. december, hvor der stadig er billetter til salg. De kan købes her.