Farten i Jerslev var på dagsordenen til mødet i Teknik- og Miljøudvalget i går
Der var ønske om hastighedsdæmpende foranstaltninger i krydset Hjulskovvej, Sterupvej og Palægade.
Inden mødet havde politiet givet tilladelse til at der kunne etableres lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Hjulskovvej ud for Jerslev by.
Teknik- og Miljøudvalget skulle derfor tage stilling til bevilling af 26.000 kr. til skiltning.
Nordjyllands Politi har den 31. august 2020 meddelt samtykke til lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/t på Hjulskovvej/Jerslevvej.
Projektet med opsætning af en lokal hastighedsbegrænsning (skilte) på Hjulskovvej/Jerslevvej skønnes at koste 26.000 kr. ekskl. moms (prisniveau 2020), og finansieres over anlægspuljen på Teknik- og Miljøområdet.
Fagforvaltningen for Teknik og Miljø foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget bevilger 26.000 kr. til skiltning, finansieret via anlægsmidlerne.
På mødet blev det besluttet at imødekomme ønsket og der blev bevilliget de 26.000,- kr som skiltningen vil koste.