Det uanset regnbygerne, fortæller Michael Wittrup PR ansvarlig fra Markedsudvalget.

Efter en meget våd og regnfuld fredag, kom lørdagen som en dejlig befrielse med godt vejr og masser af aktiviteter og kunstnere. Fra morgenstunden skinnede solen fra kl. 07.00 og her var pladsen allerede blevet rengjort og revet, så den var klar til lørdagen. 

Markedsløbet startede kl. 09.00 og heldigvis, artede vejret sig pænt. Børnekræmmermarkedet på pladsen startede også kl. 09.00 også her var der godt besøgt. I det store markedstelt var seniortræf med gratis frokost til byens seniorer. Underholdningen stod bandet Dania for.

Stemning foran Markedsscenen. Foto Michael Wittrup

På Markedsscenen spillede Bo Young og senere kom de lokale favoritter, Team Sussi og Drengene. Publikum var ellevilde og pladsen foran scenen summede af liv. Gøglergruppen, de Jydske Helte underholdte rundt omkring på pladsen med gøgl, musik og gakkede indslag, noget der trak smilene frem når skyerne truede..

Michael Wittrup slutter med at konstatere at heldigvis så havde vores 160 kræmmere også en dejlig lørdag med et flot salg langt de fleste steder, selv om der kom nogle byger i løbet af dagen, det er vi meget glade for, efter den meget våde start på markedet om fredagen. Om aftenen spillede Version 1.0 op til dans og fik banket en fantastisk stemning ind i Markedskroen.

Søndagens Program byder blandt andet på følgende:

Udstilling af gamle traktorer. Gratis kaffe og rundstykker i Markedskroen kl. 10.00, Markeds Gudstjeneste kl 10.30 også i Markedskroen. Havetraktortræk kl. 11.00. De Jyske Helte går atter rundt på pladsen og gøgler. kl. 13.00 Koncert med Brønderslev Harmoniorkester BBB ved kontorvognene. Springbræt Band spiller ved Lilletorv kl. 13.00 og kl. 15.00. Nice Little Penguins spiller på Markedsscenen kl. 15.00 & 17.00. Dance for you optræder ved Kontorvognen kl. 14.30-15.30. Klokken 23.00 lukker markedspladsen.