Med baggrund i de lange ventetider som man i øjeblikket oplever på borgerservice rundt omkring i Danmark har LabTech Data og WeCoverYou butikkerne valgt at bistå yngre og ældre borgere som måtte ønske hjælp, helt uden regning.
Denne service kan opnås ved at troppe op i en af butikkerne der ligger i blandt andet Aalborg, Hjørring og Brønderslev, og her behøver man ikke at lave en aftale.
Indehaver Frank Bisgaard Andersen fortæller, at de var blevet spurgt af flere om ikke de kunne hjælpe med det nye MitID, derfor var det naturligt os at tilbyde denne service og at vi gør det gratis, er jo kun ekstra godt for dem vi hjælper. Tilbuddet er for både kunder og ikke kunder.
Butikschef i Brønderslev Claus Christensen udtaler: ”Det er faktisk dejligt at kunne gøre en forskel – vores kunder er glade for at få en hjælpende hånd, og det tager om regel ikke mere end 5 til 10 minutter, hvis man bare har de aftalte sager med”. Han påpeger vigtigheden i at man har sin indkaldelse med, sammen med pas og telefon. ”Og skulle telefonen ikke kunne scanne passet, så har vi også en løsning på det”, siger Claus med et smil ”så kom i bare forbi”.
LabTech har i mange år hjulpet lokalt med computer og telefonopgaver omkring butikkerne i Brønderslev, Aars, Løgstør og Aalborg, og har med overtagelsen af Din PC Partner i Hjørring udvidet med en bedre dækning i Vendsyssel, og mener derfor at kunne hjælpe de fleste nordjyder.