Filmbeskrivelse: ”Mugge & vejfesten”
BASbio, Brønderslev viser i hele efterårsferien (uge 42) ”Mugge & vejfesten”.
Mandag d. 14/10 kl. 19.00
Tirsdag d. 15/10 kl. 19.00
Onsdag d. 16/10 kl. 19.00
Torsdag d. 17/10 kl. 16.00
Fredag d. 18/10 kl. 16.00
Lørdag d. 19/10 kl. 13.00
Søndag d. 20/10 kl. 16.00
OM FILMEN
Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, duoen bag de kendte og elskede Wulffmorgenthaler-tegneseriestriber, står sammen med Zentropa og Nordisk Film bag animationsfilmen for hele familien, MUGGE & VEJFESTEN. MUGGE & VEJFESTEN er baseret på duoens egen børnebog, der udkom på Gyldendal i 2017.
Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har selv skrevet og instrueret filmen, mens en række velkendte skuespillere lægger stemme til filmens karakterer, bl.a. Jens Jacob Tychsen, Iben Hjejle, Stephania Potalivo, Sofie Linde, Martin Brygmann, Lars Hjortshøj, Mia Lyhne, Jan Gintberg, Mick Øgendahl og Nikolaj Kopernikus.
MUGGE & VEJFESTEN er en komedie om Mugge, verdens lykkeligste dreng. Han bor sammen med sine forældre på en idyllisk og helt almindelig dansk villavej befolket med skæve typer som opfinderen Henrik Skovlykke, femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, kattedamerne Tove og Karen, et par nonner, der altid går rundt på stylter, og ikke mindst Weirdoen fra Nakskov.
Mugges lykke slutter brat, da den glade knægt opdager, at hans mor er blevet forelsket i den uimodståelige crossfit-træner Pierre og nu forlader Mugge og hans far. Det kan Mugge overhovedet ikke acceptere. Han beslutter sig for at gøre alt, hvad han kan, for at bringe sine forældre sammen igen – og det skal foregå ved den store, årlige vejfest.
Så sker der det, der bare ikke må ske: Vejfesten aflyses!
Alt håb synes ude, men Mugge kan ikke holdes nede og sammen med sin veninde Sofia lægger han en plan…
Til billetter her
Kilde: BASbio