Under den overskrift gemmer sig, at Poul Dissings sønner Jonas og Rasmus sammen med Las Nissen den 7. november kl. 20.00 besøger BASaren i Nørregade, Brønderslev.

”I 2009 havde jeg en af de største koncertoplevelser, jeg har haft som koncertarrangør i BASaren i brøndslev”, fortæller Arne Mogensen fra Brønderslev Amatør Scene – BAS. ”Der spillede Poul Dissing sammen med hans sønner og Las Nissen, og det var en stor musikalsk og menneskelig oplevelse at opleve ham i de helt intime rammer”, fortsætter han.
Da Povl Dissing gik bort i sommeren 2022, efterlod han ikke blot et tomrum i dansk musikkultur – han efterlod en uvurderlig sangskat. En arv, som nu bliver ført videre af dem, der kendte ham bedst: Rasmus, Jonas og Las – musikalske sønner og trofaste rejsekammerater gennem 25 år på landevejene.
Med projektet “Povls Sange Lever Videre” tager trioen publikum med på en rejse gennem tid, toner og tekster. Fra sange givet videre fra Povls egne forældre til de poetiske perler han selv skrev. Fra sømandsviser og Laus Bengtsons blomstrede ballader til de rejsendes sange. Fortolkninger fra Shel Silverstein og tiderne med Benny Holst, Peter Thorup og Burning Red Ivanhoe.
Det er en turne, der bruger dem ud i hele landet og herunder også til Brønderslev, med en kærlighedserklæring til musikken og mennesket Povl Dissing. En koncertoplevelse fyldt med de største, smukkeste og mest rørende sange fra et liv dedikeret til musik og nærvær. En aften i nostalgiens tegn – og en levende hyldest til en legende.
Der sælges billetter i døren fra kl. 19.00 og i forsalg på www.basbio.dk, hvor man også kan se det øvrige program fra BAS.






















