Der bliver arbejdet på livet løs af Brønderslev Bokseklubs medlemmer og forældre, for at få de nye lokaler på Håndværkervej 1-B klar til når regeringen åbner lidt mere op for vilkårene for træning. I bokseverden er det noget med at måtte bruge bokseklubbens fælles handsker, for ikke alle har deres egne handsker fra start. Nu hedder det Håndværkervej, hvor klubben er flyttet hen, men lige overfor Bokseklubben ligger LOOP Brønderslev, så der er andet end produktions lokaler og kontorer i området.
Formand Erik Thrane er selvfølgelig til stede, mens en gruppe frivillige arbejder med at få lagt et blødt sports-gulv oven på rummets hårde støbte gulv. Det er absolut ikke noget nyt i at Erik er der, han er som regel indblandet i alle aktiviteter i klubben, lige fra Pølsegrillen på Brønderslev Marked og frem til den daglige træning, en gedigen ildsjæl!
Erik fortæller, at det er klubbens tanke at blive i disse lokaler et par års tid, indtil at BAS (Brønderslev Amatør Scene) får deres projekt “Fabrikken” realiseret i PN Beslagfabriks overskydende lokaler, hvor det er meningen at Bokseklubben skal have stillet egne lokaler til rådighed i den store fabriks bygning.
– Her på Håndværkervej er der gode bademuligheder og vi må hænge vores boksebolde op fast og træne når vi vil, her bliver vi ikke flyttet rundt på pga. af en 50 års fødselsdag eller en julefrokost, som der hvor vi kommer fra. Vi tager meget gerne mod nye boksere eller hjælpere i de nye midlertidige lokaler, vi kan altid finde plads til en ny person i klubben, slutter en tilfreds formand Erik Thrane fra Brønderslev Bokseklub.