Børnehaven Troldehøj i Ø. Brønderslev har modtaget en flot gave fra Frilufts Rådet, en såkaldt “Naturpakke” med masser af læringstavler, mikroskoper, insekthoteller mm så at børnene kan udforske naturen og alle dens små dyr, fugle og kryb nærmere.

Foto: Læringstavler.

Det er foreningen “Troldehøjs Venner” der står bag fondsansøgningen til fonden, Friluftsrådet. Dette for at give børn og voksne i Børnehaven, muligheden for et nærmere indkik i naturens vidunderlige verden og se nærmere på hvad “natur” egentlig består af.

Foto: Gaven består af mange dele.
Foto: Naturpakken indeholder bl.a. Insekthoteller, graveudstyr, plancher og meget mere.

Yderligere oplyser Troldehøjs Venner, at de fredag d. 25 august kl. 15.30, afholder et sponsorcykelløb med en masse sjove præmier, løbet skal skaffe penge til nye spændende aktiviteter for børn og voksne i Børnehaven. Cykelløbet foregår på Parkeringspladsen ved indgangen til Østsidehallen.

Plakaten til sponsorcykelløbet. Grafik: Børnehaven Troldehøjs Venner.

Kilde: Børnehaven Troldehøjs Venner.