”Erna i krig”
BASbio, Brønderslev viser i uge 48+49+50+51 ”Erna i krig”.
Fredag d. 27/11 kl. 19.00
Søndag d. 29/11 kl. 19.00
Fredag d. 4/12 kl. 19.00
Søndag d. 6/12 kl. 19.00
Tirsdag d. 8/12 kl. 14.00
Onsdag d. 9/12 kl. 19.00
Torsdag d. 10/12 kl. 14.00
Mandag d. 14/12 kl. 19.00
———————————————————————————————————————-
Året er 1918. Den Store Krig hærger ude i Europa, mens Erna Jensen passer sit jævne,
stilfærdige liv hjemme i Bramstrup, hvor hun bor med sin enfoldige søn, Kalle.
Lige indtil den dag, hvor alvoren banker på hendes dør – og den lokale landbetjent Meier
kommer for at hente Kalle til krigstjeneste for Det Tyske Kejserrige, som Sønderjylland på
det tidspunkt er en del af.
Siden Kalles dramatiske fødsel har Erna lovet Vor Herre, at ingen skulle få lov at krumme
så meget som et hår på drengens hoved og nu skal hun aflevere ham til den tyske
krigsmaskine.
Erna indser, at hvis hun skal få Kalle levende hjem fra skyttegravene, må hun følge ham i
tykt og tyndt. Skæbnen vil, at hun redder en deserterende soldat. De to bytter klæder og
identitet og forklædt som menig Julius Rasmussen drager Erna til fronten. Ikke mindst i
mødet med soldat Anton Seiersen, smeden fra Jels, vækkes ukendte sider til live i hende.
Handlingen
Vi er i Sønderjylland i Første Verdenskrigs sidste år, 1918. Efter det danske nederlag i
1864 har Sønderjylland været en del af Det Tyske Kejserrige og derfor bliver også
dansksindede sønderjyder sendt i krigstjeneste ved fronten.
I den sønderjyske landsby Bramstrup lever Erna Jensen (Trine Dyrholm) sit simple liv og
passer sin enfoldige søn Kalle (Sylvester Byder). Hendes frygt for, at Kalle indkaldes til
krig, bliver til virkelighed, da landbetjent Meier (Ulrich Thomsen) iført tysk uniform med
rang af Feldwebel dukker op for at bringe Kalle til kasernen i Flensborg.
I egen handlekraftige person insisterer Erna på at følge med Kalle til kasernen, hvor hun
søger foretræde for den tyske kommandant. Men hendes bønner (og hjemmekogte
kålpølser) bliver afvist. Kalle skal i krig!
På vej væk fra kasernen hjælper Erna en ung dansksindet soldat, der deserterer. Hun
udtænker en ny, men skæbnesvanger, plan. De to bytter tøj og identitet. Erna klipper sit
hår og lader sig indrullere i Reserveregiment 86 som ’Menig Julius Rasmussen’. For hvis
Kejseren kan bruge én som Kalle, så kan han også bruge Erna.
Det lykkes Erna at marchere direkte ind til Kalle på kasernen, hvor hun vækker opsigt
blandt den gruppe af menige sønderjyder, som hun skal dele soveafsnit med. Men hvor
længe kan mændene holde på en hemmelighed og hvornår vil hun blive afsløret?
Erna indgår en pagt med Feldwebel Meier og under hans beskyttelse, kan hun forblive i
nærheden af Kalle. Efter en kort periode på kasernen i Flensborg bliver Erna og hendes
regiment sendt afsted i kreaturvogne med kurs mod skyttegravene. Her skal hun ikke bare
stå ansigt til ansigt med fjenden.
I mødet med sine soldaterkammerater og ikke mindst Anton, smeden fra Jels (Anders W.
Berthelsen), udfordres Erna på flere fronter – som selvopofrende mor, som ligeværdig
soldat og som kvinde på godt og ondt.
Det bliver en rejse og en krig, som forandrer Erna.
Filmens manuskript er blevet til i tæt samarbejde mellem Henrik Ruben Genz og Bo Hr.
Hansen, som det også var tilfældet i filmene ’En som Hodder’ (2003) og ’Gud Taler Ud’
(2017).