BASbio i Brønderslev viser nu ny eftermiddagsfilm for børn. Filmen er i denne omgang Paw Patrol Filmen, som vises lørdag den 23. oktober kl. 10, søndag den 24. oktober og søndag den 31. oktober kl. 15.
Filmbeskrivelse af Paw Patrol Filmen:
Paw Patrol er klar til deres helt store opgave. Hvalpene Chase, Marshall, Skye, Rubble, Rocky og Zuma er altid klar til at rykke ud, når faren truer i det ellers ret fredelige Adventure Bay. I nabobyen Adventure City har de imidlertid valgt en ny borgmester og hr. Humdinger har nogle besynderlige og ofte farlige idéer (rent bortset fra, at han er et kattemenneske).
Den selvoptagne Humdinger er altid optaget af at se godt ud i borgernes øjne, så han
eksperimenterer med alt fra spektakulært (og farligt) fyrværkeri til en vejrrobot, der skal sikre evige solskinsdage i Adventure City.
Men begge dele giver bagslag og så må Paw Patrol alligevel rykke til undsætning.
På den mission kommer Chase til at se sin fortid i øjnene for at kunne være den politihund, han er og hele holdet bliver udfordret til deres yderste. Men de får også nye venner, som for eksempel gravhunden Liberty. Hun har længe været fan af redningshundene og får nu chancen for at være det selv.
”Paw Patrol: Filmen” tager de elskelige redningshundehvalpe ud af deres vante omgivelser – både byen Adventure Bay og TV-formatet, hvor hver opgave skal løses på 11 eller 22 minutters episoder.
Med Carl Brunker ved roret som instruktør får hele hundepatruljen nye store opgaver og vi bliver introduceret for en række nye figurer, der øger spændingen og humoren. Paw Patrol er på vej.
Det er de danske stemmer fra tv-serien, som man også hører i filmen og Silja Okking er
gravhunden Liberty. I andre roller kan man opleve Henrik Koefoed, Niels Olsen, Silas Holst,
Annemette Voss, Karen Mukupa og Andrea Lykke Oehlenschlæger.
Kilde: BASbio Brønderslev