Her er Axel Andersen, født i 1963, ansat i Brønderslev Forsyning, bosat i Ø. Brønderslev, tidligere værnepligtig i Livgarden. Gift med Helle Quist Andersen og sammen har de sønnen Christoffer. Ikke noget unormalt der.
Men Axel blev ramt af sclerose i en ung alder og det ændrede Axels liv totalt. Heldigvis er Axel af den type der ikke giver op, så han har kæmpet imod sygdommen lige siden da, både personligt med træning og ophold på Sclerose hospitalet i Ry, men også ved at hjælpe Sclerose-foreningen ved at samle midler ind til forskning i sygdommen.

Axel udtaler:
Sygdommen Sclerose, er meget individuel med hvordan og hvor hårdt den rammer og er derfor svær at beskrive, jeg har dog fundet et skriv af en anden sclerosepatient, som dækker min egen tilstand og som er forståelig for almenheden.
”Sclerose er en kronisk invaliderende sygdom, som ikke kan kureres. En sygdom der rammer både fysisk og mentalt og som rammer folk i alle aldre og køn. Der er flere former for medicin som vi kan tilbydes, men der findes INGEN medicin der kan kurere sygdommen. Kun med lidt held kan medicinen holde sygdommen i ro. Der findes dog former af sygdommen, som er progressiv og man derfor ikke kan få medicin til.
Da Axel blev ramt af sygdommen i 1992, var der registreret omkring 6.000 patienter med sygdommen, i 2024 er der langt over 20.000 tilfælde, så der bliver desværre flere og flere nye sklerose patienter, så forskning er enormt vigtig for eventuelt at kunne begrænse sygdommen.

Derfor er Axel nu på jagt efter sponsorer til en cykelevent med 11 – 12 nordjyske deltagere, på holdet MS BIKE 2024 – Vendsyssel, som sammen med min. 20 andre cykelhold, skal cykle fra København og til Skagen på kun 30 timer, dette gøres for at indsamle midler til forskning af Sclerose og dermed forbedre tilværelsen for de scleroseramte i Danmark.
Derfor skal du tage dig godt af Axel hvis han banker på din dør i firmaet, du kan også bidrage som privat ved at overføre et beløb til: https://kortlink.dk/2q685 Alle beløb over 200,-kr er fradragsberettigede
Alle beløb modtages med glæde og går ubeskåret til forskningen. Brønderslev Avis støtter dette initiativ via denne artikel samt en ”Takke artikel” med link til samtlige af Axels firma sponsorer efter cykeleventen.