• Indsend nyhed
tirsdag 21. marts 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

AAU-forsker opfinder virtuel lydboble, der kan erstatte høretelefoner

 
 

AAU-forsker opfinder virtuel lydboble, der kan erstatte høretelefoner

Taewoong Lee fra AAU modtager Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris for sin særlige lyd-algoritme, der kan skabe isolerede ’bobler’ af lyd, så flere personer kan lytte til forskellige lydspor i samme rum uden at forstyrre hinanden.

Taewoong Lees særlige teknologi gør det bl.a. muligt at målrette forskellige lydspor til forskellige personer i samme rum. Foto: Mayday Film / AAU

I fremtiden kan der blive mindre brug for hovedtelefoner. Forskere fra Aalborg Universitet har nemlig udviklet en teknik, der kan skabe flere små zoner af lyd der ikke forplanter sig til omgivelserne. Ph.d.-studerende Taewoong Lee modtager nu Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris for opfindelsen.

Overrækkelsen af prisen skete i forbindelse med ph.d.-ceremonien på AAU den 25. januar, hvor ph.d.-studerende blev hædret for færdiggørelsen af deres forskeruddannelse.

– Med din tilgang til forskning sikrer du, at videnskab og ny viden er direkte anvendelig i samfundet og vil skubbe udviklingen i nye retninger. Derfor er dit arbejde i sandhed værdigt til denne anerkendelse, sagde Per Michael Johansen, rektor og formand for Nordjysk Universitetsfond.

Separate lydzoner kan revolutionere medieforbrug

Forskerholdet ser et stort kommercielt potentiale i lydzoner og er i gang med at tage patent på teknikken. For eksempel kan systemet bruges i biler, så børnene på bagsædet kan se film, mens forældrene hører radio på forsædet, eller i hjemmet, hvor flere beboere kan lytte til forskellig musik i samme rum uden at forstyrre hinanden. Teknikken kan også bruges til koncerter og på festivaller, hvor den kan forhindre lyd fra forskellige scener i at blande sig eller at forstyrre naboerne.

Se video om Taewoong Lees lydzoner på Yourtube

– Vores mål er at skabe forskellige lydzoner til forskelligt lydindhold i de samme omgivelser uden at bruge høretelefoner. Det kan gøres ved at styre en række højttalere, så det ønskede signal for hver zone høres uforvrænget, mens lyd fra andre lydzoner undertrykkes mest muligt. Det kalder vi lydzonekontrol, siger Taewoong Lee.

Innovationsprisen kan være et springbræt

Tawoong Lee og hans forskerkolleger på Audio Analysis Lab ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi håber, at den ekstra opmærksomhed, som innovationsprisen giver, kan hjælpe dem med at udvikle teknologiens potentiale, så den kan blive brugt i lydindustrien.

– Da jeg først hørte, at jeg havde vundet prisen, troede jeg, at det var løgn. Men senere gav det mig mere tro på arbejdet, for det betyder, at folk anerkender det, vi arbejder med og ser potentialet i det, siger Taewoong Lee.

Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris er på 50.000 kroner og uddeles hvert år af fondens bestyrelse som en anerkendelse og støtte til en ph.d.-studerende, der anses for at have et stort potentiale for innovation inden for sit forskningsområde og som forventes at yde et væsentligt bidrag til at styrke Danmark som videnssamfund. Der lægges særlig vægt på innovation, forretningsmæssigt potentiale og løsning af konkrete behov og problemstillinger i samfundet.

Kilde: Ritzau.dk

 
 
Next Post

Endnu et topbrag i Jutlander Bank Arena

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.