mandag 23. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

AAU: Beboeres adfærd har stor betydning for varmebesparelse ved energirenovering af boliger

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Bygningers energiforbrug tegner sig for op mod en tredjedel af det samlede energiforbrug i Danmark. Derfor er reduktionen af dette en væsentlig faktor i den bæredygtige omstilling.

Teoretiske beregninger viser, at man kan spare ca. 30 % af energiforbruget ved at energirenovere, men udregningen tager ikke hensyn til, hvad beboernes adfærd betyder for den reelle energibesparelse. Ny forskningsrapport – Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger – fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at det nærmere er det halve – ca. 15%, man reelt kan opnå, hvis der ikke gøres mere i forhold til beboeradfærd og andre faktorer som fx manglende indregulering.

– De teoretiske beregninger af potentialet for energibesparelser tager udgangspunkt i nogle ideelle forhold. De er ikke udviklet til at forudsige det reelle forbrug eller besparelser. Skal man lave den reelle udregning, skal man også inkludere beboernes adfærd, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten viser, at der frem for et besparelsespotentiale på ca. 30%, skal regnes med et besparelsespotentiale på 12-18% ved energirenovering af de eksisterende boliger, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag for at dæmme op for de problemstillinger, som denne rapport peger på.

– Vi kan ikke isolere os ud af klimaproblemerne, men energieffektivisering er stadig en væsentlig del af løsningen. En anden del som vi skal til at arbejde med, er det stødt stigende antal kvadratmeter bolig som opvarmes pr person i Danmark, da dette er et væsentligt element i, at det samlede danske energiforbrug til opvarmning i boliger ikke falder, på trods af bedre isolerede boliger, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten giver forskellige svar på, hvorfor forskellen på den teoretiske og den reelle besparelse er så anseelig, blandt andet:

– Manglende indregulering af varme og ventilationsanlæg efter renovering.

– Højere temperatur i boligerne efter renovering.

– En større del af boligen opvarmes.

– De 30% teoretiske besparelser ved energirenovering tager udgangspunkt i, at indetemperaturer og brug af bygningerne er identisk før og efter renovering – men det er sjældent rigtigt. Der er næsten altid lidt varmere efter renovering i bygningerne. Det er ikke fordi, beboerne bevidst skruer op for varmen, men husene er bedre til at holde på varmen, og derfor bliver der lettere varmere. Beboerne får dermed også en højere komfort efter en energirenovering, siger Kirsten Gram-Hanssen Professor ved BUILD på Aalborg Universitet.

Rapporten er iværksat på baggrund af udbud fra Energistyrelsen og udarbejdet af forskere fra Forskningsgruppen for Bæredygtige Byer og Hverdagspraksis: Professor Kirsten Gram-Hanssen, seniorforsker Jesper Ole Jensen, seniorforsker Anders Rhiger Hansen, postdoc Gianluca Trotta, postdoc Katinka Johansen.

Kilde: AAU

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Vi savner hinanden: Danskernes brug af FaceTime er fordoblet

Næste indlæg

Alle borgere over 15 år får i dag et brev fra Sundhedsstyrelsen – nyt skridt for at stoppe spredningen

Næste indlæg
Alle borgere over 15 år får i dag et brev fra Sundhedsstyrelsen – nyt skridt for at stoppe spredningen

Alle borgere over 15 år får i dag et brev fra Sundhedsstyrelsen - nyt skridt for at stoppe spredningen

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.