Blev uddelt torsdag aften i Manne – Thise Multihus. Der var 241 fremmødte uanset det voldsomme snevejr der havde været dagen igennem.

Forsamlingen sang først en fællessang og efterfølgende bød Borgmester Mikael Klitgaard alle velkommen, inden der blev budt på lækker mad fra Mortensens Køkken. Så fulgte comedy/satiregruppen, Specialklassens utroligt sjove show, hvor man involverede publikum i kunstige situationer, a la Tv-programmet, Hatten rundt, hvor man improviserer over ord og sætninger fra publikum, så her måtte Specialklassens medlemmer bl.a fremføre en Ø. Hjermitslev Blues mm til meget stor morskab for publikum!

Foto: To af medlemmerne fra Specialklassen i gang med en sketch. Foto Tex

Efter Specialklassens indslag, påbegyndte så selve præmieringens showet anført af konferencier Flemming Johnsen med Præstations prisen, her var det MTB rytteren Freja Dissing Andersen der løb med prisen, forand Nicolai Pedersen – NP Racing og Nordjysk Basket Union U15 & U13.

Foto: MTB rytteren Freja Dissing Andersen fik sin pris. Foto Tex

Derefter uddeltes Handicapprisen for førstegang i Showets historie, den gik til Birthe Ellegaard for sit utrættelige arbejde for Skleroseramte i Nordjylland, prisen overraktes af Runa Friis Hansen.

Foto: Birthe Ellegaard udspørges af Konferencier Flemming Johnsen. Foto Tex

Klaus Riis Klæstrup overakte der efter Idrætssamvirkets Ildsjæl pris til Allan Christensen fra Thise IF, han var nomineret sammen med Eigil Flyvholm Pedersen fra Brønderslev Skytteforening og Pia Larsen fra Brønderslev Badminton Club.

Foto: Klaus Riis Klæstrup giver blomster til Allan Christensen Thise IF. Foto Tex

Så måtte Bjarne Axelsen fra Radio 101,2FM på scenen og uddele prisen for Årets Idrætsnavn, hvor finalefeltet bestod af Sofie Røjkjær Købstad – Badminton, ØBI Krolf samt Nicolai Pedersen – NP Racing. Det blev badmintonspilleren Sofie Røjkjær Købstad der løb med prisen.

Foto: Bjarne Axelsen og Sofie Røjkjær Købsteds mor. Foto Tex

Efter en pause i showet kom Steen S Petersen på scenen og uddelte prisen for Årets Frivillige til Christina Kjeldahl fra Asaa BK / KFUM Spejderne, hun vandt foran Jakob Krebs Christensen fra FDF Dronninglund og Søren Kløve BI Håndbold.

Foto: Christina Kjeldahl fra Asaa BK/KFUM spejderne interwiewes af Flemming Johnsen. Foto Tex

Borgmester Mikael Klitgaard måtte atter på scenen og uddele Lederprisen 2022, den gik til Janne Hostrup fra Klokkerholm IF foran Lisbeth Tastum fra DDS Brundurs Gruppe og Jacob Vejen Sørensen fra Brønderslev Badminton Club.

Foto: Janne Hostrup til højre, modtog Lederprisen 2022. Foto Tex

Prisen for Årets forening blev overrakt af Steen S. Petersen til DDS Nørreå Gruppen foran Klokkerholm IF og Asaa Billardklub.

Foto: Årets Forening prisen gik til DDS Nørreå Gruppen. Foto Tex

Aftenens sidste pris, Spar Nords Hall of Fame, gik til Helle Kirketerp og blev overrakt af Annette Drivsholm fra Spar Nord Brønderslev.

Foto: Helle Kirketerp modtog Spar Nord Hall of Fame prisen af Annette Drivsholm

Så kom der en lille overraskelse på scenen et comedy show af en sækkepibespiller, der fyrede op under publikum, ikke så meget med sækkepibemusik, men mere med kommentarerne der fulgte med, og efter hans show kom alle aftenens vindere på scenen til Queen melodien: We are the champions, som afslutning på en hyggelig torsdag aften i Manne – Thise Multihus.

Foto: Aftenens mest morsomme sækkepibespiller! Foto Tex