Markant stigning i salg:
Her er 10 overraskende fakta om kork
Kork er populært og salget stiger og stiger – men hvor meget ved du egentlig om det særlige materiale? Hvad er kork egentlig, er der mangel på det, hvordan hænger det sammen med EM i 2016 og Mission Impossible, og får korkpropper vinen til at smage bedre? Timberman, som repræsenterer verdens største korkproducent, giver her 10 overraskende fakta om kork.
Salget af kork stiger. På ti år er salget af kork hos verdens største korkproducent, Amorim, eksempelvis steget fra 415,2 millioner euro i 2009 til 781,1 millioner euro i 2019. Det svarer til en stigning på hele 88 procent. Det oplyser man hos gulvvirksomheden Timberman, som er dansk repræsentant for Amorim, der har hovedsæde i Portugal.
Og selvom kork langt fra er et ukendt materiale – tænk bare på korkpropper, opslagstavler og Birkenstock – er der faktisk mange, som stadig ikke er helt sikre på, hvad kork egentlig er, og hvad det bruges til. Det oplever man hos Timberman, som blandt andet sælger korkgulve af mærket Wicanders:
– Mange af vores kunder ved ikke, hvad kork er, og hvilke egenskaber materialet har – og det er jo heller ikke noget, man sådan lige går og tænker over i hverdagen. Men kork er faktisk et ret enestående materiale, som kan bidrage positivt på mange forskellige måder, og derfor vil vi gerne være med til at udbrede kendskabet og fortælle om nogle af alle de spændende og sjove muligheder, der er med kork, fortæller Mogens Fisker, der er adm. direktør hos Timberman.
Korkspecialisten giver derfor her 10 overraskende fakta om kork.
1. Kork er bark fra egetræer
Kork stammer fra specielle korkegetræer, hvor det gror som bark. Det er altså et 100 procent naturligt råmateriale, som er biologisk nedbrydeligt og kan genbruges. Materialet er ekstremt let, uigennemtrængeligt over for væsker og gasser, elastisk samt lyd- og varmeisolerende. Det er også modstandsdygtigt over for ild og bliver sjældent ridset eller får mærker.
Korkegen er desuden Portugals nationaltræ og er beskyttet af landets love. Hvert enkelt træ bliver også identificeret og markeret for at være i stand til at sikre og spore det.
2. Kork bliver høstet med en økse
Modsat de fleste andre høstprocesser er det faktisk ikke nødvendigt at fælde hele træet for at høste kork – barken skrælles af ved håndkraft med en økse uden at det skader træet. Korkbarken er nemlig i stand til at regenerere sig selv og vokser ud, så den kan blive høstet hvert niende år. Et korktræ kan derfor blive stående i op til 200 år, selvom barken jævnligt bliver pillet af.
Et træ kan høstes første gang, når det er 25 år, og herefter kan det i gennemsnit høstes cirka 17 gange i løbet af dets levetid.
3. Kork får vinen til at smage bedre
Får korkpropper vinen til at smage bedre? Det spørgsmål bliver flittigt debatteret af vinkendere og andre med stærke følelser omkring den dybrøde drik. Men måske behøver følelserne ikke at styre diskussionen.
Et studie foretaget af forskeren Luís Gil fra Portugals nationale institut for teknologi og innovation viser nemlig, at kork opfører sig ligesom eg, som mange vine lagres i. I studiet konkluderer han, at korkpropper giver vinen visse elementer af smag og aroma.
4. Kork er ikke en mangelvare
Lad os slå det fast én gang for alle: Kork er ikke en mangelvare. Mange har sikkert hørt, at der er mangel på kork – men det er en hårdnakket myte. Korkbarken vokser nemlig ud igen efter hver høst og kan på den måde blive høstet igen og igen. Derudover bliver der hele tiden plantet mange nye korkege, og Amorim har desuden et skovbevaringsprogram, hvor de blandt andet bekæmper skadedyr og sygdomme.
På verdensplan produceres der faktisk hele 340.000 tons kork hvert år. For hvert ton kork kan der i gennemsnit fremstilles 66.700 korkpropper.
5. Kork er på rollelisten i Hollywood
Hvad har film som Mission Impossible, Tomb Raider, Total Recall, Volcano og Ghostbusters til fælles? Udover at alle tilhører actiongenren, har de brugt kork til de såkaldte special effects. I film som Mission Impossible og Tomb Raider bliver korkgranulat brugt til at efterligne eksplosioner, mens det i Ghostbusters bruges til at simulere smuldrende bygninger. I Volcano skal korken forestille vulkanske sten.
I filmverden bruges kork også ofte til at gengive de små partikler, der flyver rundt, når en skudpatron rammer en genstand.
6. Kork er ofte fra Portugal
Det kræver et tempereret klima at få korkegetræer og kork til at gro. 55 procent af alt kork i verden stammer således fra Portugal, mens resten kommer fra Spanien, Italien, Frankrig, Marokko, Tunesien og Algeriet. Portugisiske Amorim, som Timberman er en del af, er faktisk verdens største korkproducent.
7. Kork er bæredygtigt
Det naturlige materiale er meget klimavenligt – både mens det sidder på træet og efterfølgende. I gennemsnit absorberer et afbarket korktræ faktisk fem gange så meget CO2 igennem den naturlige regenerationsproces som et træ med bark.
En undersøgelse evalueret af Deloitte konkluderer desuden, at Amorims aktiviteter resulterer i et negativt CO2-aftryk på hele to millioner tons og dermed bidrager positivt til klimaet.
8. Kork bruges i rumindustrien
På grund af sine enestående isolerende egenskaber og lette vægt bliver kork ofte brugt i rumindustrien. Anvendelsen af kork går faktisk helt tilbage til Apollo 11-missionen til månen sidst i 60’erne, og siden er det for eksempel også blevet brugt af det europæiske rumagentur i forbindelse med Mars-missioner.
Når en raket eller et rumfartøj bliver affyret eller lander på Jorden, bliver fartøjet udsat for ekstremt høje temperaturer, som overstiger tusind grader. Og her er et tyndt lag kork på mellem 1,6 og 2,5 cm nok til at beskytte fartøjet mod varmen. Derfor bruger man typisk kork til de vigtigste dele.
9. Kork i gulvet kan fjerne CO2
Selvom man umiddelbart skulle tro det, er det faktisk ikke kun selve råmaterialet kork, der har en positiv effekt på miljøet. Også et forarbejdet korkgulv kan overraskende nok bidrage til at nedbringe verdens CO2-niveau.
Gulvet Amorim Wise fjerner nemlig – som det første gulv i verden – mere CO2 gennem hele produktionen fra høst til færdigt gulv, end det udleder. Det skyldes i høj grad den bæredygtige høstmetode, som lader de grønne træer blive stående, samt udnyttelse af spildmateriale til biobrændsel og en høj grad af genanvendelse af brugte korkprodukter.
10. Kork kan benyttes til fodboldbaner
Udover den traditionelle grønsvær kan man faktisk også spille fodbold på kork – og så er det endda godt for spillernes led. Ved EM i Frankrig i 2016 blev der for eksempel lanceret en naturlig baneløsning med kork som fundament.
Teknologien gør brug af korkens unikke fleksible egenskaber, som absorberer stød og på den måde mindsker belastningen på kroppen med op til 40 procent.